Kodeordet er TRYGHED.
Hvad er så tryghed ?
Ad 1. Det er legalt, når et barn afviser at lege med et andet barn. Vi taler med det afviste barn, for derigennem at give en forståelse for det, der skete. Det er vigtigt for børnene at få en ordentlig forklaring på, hvorfor det blev afvist eller skubbet væk. Såfremt en person er optaget af at læse med en flok børn, er det ok at bede en anden voksen om at hjælpe med at vinke. Også de voksne har lov at vise deres følelser. Det er i orden at være sur, gal, ked af det etc. Bare det bliver ordentlig forklaret for børnene.
Ad 2. Der skal være tid til at sige ordentlig goddag og det er vigtigt at hvert barn bliver hilst på. Alle børn har en person der mest er deres. Derved sikrer vi, at alle børn bliver set og talt med hver dag. Det er ok at lade børn vente, men man skal huske at vende tilbage til barnet.
Ad 3. Vi giver os god tid og ro i hente og bringesituationer. Børnene må gå til og fra aktiviteterne i deres eget tempo. Det er vigtigt at vi voksne tilrettelægger planlagte aktiviteter og ture ud af huset i ordentlig tid, så vi undgår at skynde på børnene og dermed stresse dem. Spontanitet er kodeordet i vores identitet – en vigtig brik i den pædagogiske linie. Vi skal fange børnenes spontanitet og tilrettelægge herefter. Både børn og voksne oplever dagligt spontanitet, der er med til at give en indholdsrig og anderledes hverdag. ”Vi plejer at gøre…” eksisterer ikke her !
Ad 4. Det er menneskeligt at begå fejl. Fejl kan også kaldes for en uheldig omstændighed. Vi voksne skal være gode til at erkende fejl – både overfor børn og andre voksne. Det er ærligt og reelt at sige, at man har en dårlig dag. Det er tilladt at sige fra. Det gælder både for børn og voksne. Det er ærligt, at den voksne siger fra overfor eks. At spille vendespil for syttende gang i træk ! I nogle situationer kan det ikke lade sig gøre at sige fra Eks. Når vi alle skal ud af huset. Det er vigtigt for os voksne, at formulere os rigtigt. Vi bør ikke stille børnene overfor et valg, hvis de ikke har et !
Ad 5. Vi skal se mulighederne frem for begrænsningerne og udnytte de resurser, vores fysiske rammer har. Vi sætter legen i centrum og vil derfor give tid og rum til legen. Det er vigtigt at opleve kontinuitet, både i forhold til rum og tid. Alle rum har hver deres funktion, og vi har fælles samling før spisetid. Også spisetid ligger på samme tidspunkt hver dag. Børnene spiser sammen i en flok på 11 – de samme 11 hver dag. Vi skal værne om traditioner og holde dem i hævd. Vi har en høj grad af fingerspidsfornemmelse. Derved lærer vi hurtigt barnets grænser at kende og udsætter dem ikke for ting, de bliver utrygge ved.
Ad 6. Fysisk kontakt mellem børn og voksne i form af et klem eller et knus er meget tilladt. Børnene skal have en følelse af, at de er vellidte. Det er selvfølgelig vigtigt at respektere at et barn siger fra ! Ved højtlæsning vil der ofte opstå situationer, hvor man også kan komme tæt på de børn, der ellers ikke bryder sig om fysisk kontakt. Vi bør som voksne være meget opmærksomme på mobning og drilleri. Det skal bremses. Man kan ikke lide alle lige godt, det er legalt at sige fra, men måden skal være sober. Der er plads til forskellighed. Ikke alle børn kan alt lige godt. Vi må acceptere at nogle kan nogle andre ting – både børn og voksne.
Ad.7. Vi har daglige samlinger, hvor børnene lærer at lytte til hinanden og at vente på tur ved håndsoprækning. Vi giver børnene redskaber til konfliktløsninger. Børnene hjælper hinanden med at rydde op, og vi opfordrer dem til, at udvise social ansvarlighed, bl.a. ved at trøste hinanden.
Hvad er så tryghed ?
- At der er ærlighed og åbenhed. At man viser følelser.
- At blive lyttet til og snakket med.
- At der er tid til børnenes tempo og at der er plads til spontanitet
- At der er plads til at begå fejl, at der er plads til at have en dårlig dag, og at det er tilladt at sige fra.
- At der er gode fysiske rammer og muligheder, at man kender sin hverdag og oplever kontinuitet og at man kender hinandens grænser.
- At man oplever fysisk kontakt, at blive accepteret som man er og at der er plads til forskellighed.
- At man lærer at tage hensyn til andre, at kunne vente på tur og at man er en del af et fællesskab.
Ad 1. Det er legalt, når et barn afviser at lege med et andet barn. Vi taler med det afviste barn, for derigennem at give en forståelse for det, der skete. Det er vigtigt for børnene at få en ordentlig forklaring på, hvorfor det blev afvist eller skubbet væk. Såfremt en person er optaget af at læse med en flok børn, er det ok at bede en anden voksen om at hjælpe med at vinke. Også de voksne har lov at vise deres følelser. Det er i orden at være sur, gal, ked af det etc. Bare det bliver ordentlig forklaret for børnene.
Ad 2. Der skal være tid til at sige ordentlig goddag og det er vigtigt at hvert barn bliver hilst på. Alle børn har en person der mest er deres. Derved sikrer vi, at alle børn bliver set og talt med hver dag. Det er ok at lade børn vente, men man skal huske at vende tilbage til barnet.
Ad 3. Vi giver os god tid og ro i hente og bringesituationer. Børnene må gå til og fra aktiviteterne i deres eget tempo. Det er vigtigt at vi voksne tilrettelægger planlagte aktiviteter og ture ud af huset i ordentlig tid, så vi undgår at skynde på børnene og dermed stresse dem. Spontanitet er kodeordet i vores identitet – en vigtig brik i den pædagogiske linie. Vi skal fange børnenes spontanitet og tilrettelægge herefter. Både børn og voksne oplever dagligt spontanitet, der er med til at give en indholdsrig og anderledes hverdag. ”Vi plejer at gøre…” eksisterer ikke her !
Ad 4. Det er menneskeligt at begå fejl. Fejl kan også kaldes for en uheldig omstændighed. Vi voksne skal være gode til at erkende fejl – både overfor børn og andre voksne. Det er ærligt og reelt at sige, at man har en dårlig dag. Det er tilladt at sige fra. Det gælder både for børn og voksne. Det er ærligt, at den voksne siger fra overfor eks. At spille vendespil for syttende gang i træk ! I nogle situationer kan det ikke lade sig gøre at sige fra Eks. Når vi alle skal ud af huset. Det er vigtigt for os voksne, at formulere os rigtigt. Vi bør ikke stille børnene overfor et valg, hvis de ikke har et !
Ad 5. Vi skal se mulighederne frem for begrænsningerne og udnytte de resurser, vores fysiske rammer har. Vi sætter legen i centrum og vil derfor give tid og rum til legen. Det er vigtigt at opleve kontinuitet, både i forhold til rum og tid. Alle rum har hver deres funktion, og vi har fælles samling før spisetid. Også spisetid ligger på samme tidspunkt hver dag. Børnene spiser sammen i en flok på 11 – de samme 11 hver dag. Vi skal værne om traditioner og holde dem i hævd. Vi har en høj grad af fingerspidsfornemmelse. Derved lærer vi hurtigt barnets grænser at kende og udsætter dem ikke for ting, de bliver utrygge ved.
Ad 6. Fysisk kontakt mellem børn og voksne i form af et klem eller et knus er meget tilladt. Børnene skal have en følelse af, at de er vellidte. Det er selvfølgelig vigtigt at respektere at et barn siger fra ! Ved højtlæsning vil der ofte opstå situationer, hvor man også kan komme tæt på de børn, der ellers ikke bryder sig om fysisk kontakt. Vi bør som voksne være meget opmærksomme på mobning og drilleri. Det skal bremses. Man kan ikke lide alle lige godt, det er legalt at sige fra, men måden skal være sober. Der er plads til forskellighed. Ikke alle børn kan alt lige godt. Vi må acceptere at nogle kan nogle andre ting – både børn og voksne.
Ad.7. Vi har daglige samlinger, hvor børnene lærer at lytte til hinanden og at vente på tur ved håndsoprækning. Vi giver børnene redskaber til konfliktløsninger. Børnene hjælper hinanden med at rydde op, og vi opfordrer dem til, at udvise social ansvarlighed, bl.a. ved at trøste hinanden.
